Kategoriarkiv: Danmark rundt

Fastelavn

Den  danske udgave af ”fastlag” og karneval hedder fastelavn og er i dag først og fremmest børnenes fest, hvor man klæder sig ud og slår katten af tønden, dvs slår med en kølle/et baseballbat  på en trætønde fyldt med slik, til den går stykker og alle børn kan få sig en slikpose. Den som slår tønden i stykker bliver kattekonge, fordi i gamle dage var der en levende kat i tønden:-(

På Amager, hvor jeg er vokset op, er der i øvrigt stadig tradition for at voksne slår katten af tønden til hest, men det er vidst ret unikt.

Der bliver også spist fastelavnsboller (den danske udgave af semlor – denne typiske bolle fik selvfølgelig wienerbrødsdej engang i 1800-tallet da Danmark gjorde wienerbrødet til sit eget)

Børnene rasler: Man går klædt ud og ringer på dørene og ber om slik og synger en særlig sang:

Fastelavn er mit navn

Boller vil jeg have

Hvis jeg ingen boller får

så laver jeg ballade

Søg på Spotify,  iTunes, Youtube eller lignende på ”fastelavn er mit navn” så burde du få en masse hits frem.

Børnegården Mågevænget blev klogere på fastelavn”Børnegården Mågevænget blev klogere på fastelavn” by sonderborgdk is licensed under CC BY 2.0

Vi har også fastelavnsris, der minder meget om svenske påskeris, men pyntet med slik, serpentiner, små masker/katte etc. I det hele taget er det sjovt hvordan  nogle fastelavnsskikke minder om svensk påske.

Det er også almindeligt med voksenkarneval i mange byer, men det er en anden snak.

Her er et par links, hvis du vil  læse mere:

Det historiske:

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-slar-vi-katten-af-tonden

https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/fastelavn/

Opskrifter på forskellige fastelavnsboller:

https://www.alt.dk/emner/fastelavnsboller

 

Aalborg

Aalborg – tips til besøgende 

Når jeg er i Danmark tager jeg meget ofte til Aalborg i Nordjylland, hvor jeg har familie. Jeg kan absolut anbefale byen til en miniferie – den har lidt af det hele og er Danmarks 4. største by. Den skulle efter sigende være på størrelse med Umeå, men jeg synes den virker større. Byen var en vigtig by i middelalderen, hvilket giver noget ”sjæl” og bymidten byder på klassisk dansk tuttenut-idyl og overskuelig shopping, hvis man er til den slags.

Udsigt…

 

Vil man i byen (altså ud og feste) er der meget praktisk en særlig gade, hvor der ligger værthuse på rad og række – Jomfru Anegade.

Jomfru Anegade
Jomfru Angade en formiddag i starten af november

Byen har også en historie som vigtig industriby:

Udsigt over Limfjorden
Ulla Therkelsen – min og mange andres favoritafé

Man skal heller ikke snyde sig selv for caféet Ulla Therkelsen London (opkaldt efter en udenrigskorrespondent fra TV-nyhederne), der har en helt utrolig flot indretning (som I må forestille jer gennem fasaden). Gå der hen om aftenen hvis du vil i byen – eller tag der hen tidligere på dagen og spis noget brunch eller lignende

 

Fjordbyen er også speciel – det er et slags illegalt kolonihusområde, hvor der bor en blandning af hipstere og måske også et par sølle eksistenser:

Har du børn med, så er der Ålborg Zoo samt Marinemuseet. 

Sidst men ikke mindst er der også  Ålborgtårnet. Det er rigtigt højt og man tager en elevator der op. Her kan man så  kigge på udsigten og måske spise en rød pølse, faktisk: Sådan her ser det ud bygget af lego:

Juleudsmykning i Salling – Ålborgs svar på NK: vigtige bygninger i Ålborg bygget i lego. Det er ålborgtårnet i midten