månadsarkiv: januari 2021

Torsdag den 21. januar

Vi øvede grammatik om navneord i flertal og hvordan det udtales, konverserede om boligområde og så en lille film om Ricky, der bor på en husbåd.  Vi lærte ordet hen/henne og hørte en sang om at være ”Henne i parken” af Povl Kjøller.  (Han er meget kendt for sine børnesange. Vi har jo tidligere  set dansk børnefjernsyn i form af Bamse og Kylling – Kaj og Andrea er to andre dukker, der også er meget kendte, og hvor Povl Kjøller lavede musik).

Som afslutning så vi på en tekst, der er helt ens på svensk og dansk, samt kiggede på et eksperiment ef en dansk lingvist, der for sjov har lavet et forslag til et nyt dansk skriftsprog. Selve artiklen er meget teoretisk , men eksempelteksten er sjov:

www.lingoblog.dk/hvordan-kunne-et-lydnaert-dansk-skriftsprog-se-ud/

 

Mere om navneordenes flertal/substantivens plural

Vi startede med grammatik. Dette står i vores bog på side 15. Flertal på dansk kan kun se ud på 3 forskellige måder, hvor man har 5 bøjninger på svensk.

  1. flertal på -er, erne,  (eller bare ’r’ hvis der er et e i forvejen) : en bil, flere biler, alle bilerne. : en lampe, flere lamper, alle lamperne. 
  2. flertal  på -e, ene: en hund flere hunde alle hundene
  3.  uregelmæssige: et glas, to glas, alle glassene, en mand, to mænd, alle mændene, en fod to fødder, alle fødderne.

fremmedord der ender på vokal kan have vokal sammenstød mellem vokalen og bøjningen:

sofaer,  kollegaer, fakturaer,  videoer

Som jeg under lektionen sagde vil man normalt bøje nogle låneord som på fremmedsproget; et konto, flere konti – et leksikon, flere leksika –  en risiko,  flere risici,  en drink, flere drinks

Men faktisk så jeg i retskrivningordbogen at formen kontoer nu er accepteret. Mange danskere vil nok stadig synes at det lyder mindre dannet, for det har vi lært man ikke må sige.

Flere øvelser her: https://danskherognu.dk/2/grammatik-og-øvelser/substantiver-i-flertal

 

 

 

 

Torsdag den 14. januar

Denne aften var det vores første lektion.Så vi præsenterede os for hinanden, for at skabe hyggelig stemning i gruppen. Herefter snakkede vi om kommende indhold på kurset, samt gik i gang med aftenens tema, som handlede om forskellige boligformer og boligområder.

 

Gadenavne –  i eller ?

Det behøver du ikke at lære nu – men jeg skriver lidt om det her, for jeg syntes det var sjovt at læse mere om det  selv. Så jeg har surfet lidt rundt på internettet om emnet:)

Et af de spørgsmål, der dukkede op, var omkring gadenavne. Hedder det ”jeg bor i Gothersgade” eller ”Jeg bor  Gothersgade”? Med eksemplet Gothersgade findes der københavnere, der siger begge dele. Jeg har googlet forskellige gadenavne,  samt fundet et par universitetstekster om emnet.

Nå men –  hvis det er en vej, så hedder det altid på. Lige som på svensk. Jeg boede for eksempel  Kaktusvej som barn.

Hvis det er en gade,  så hedder det normalt  ”jeg bor i xx-gade”.  I er altså normalt mest korrekt.  Men ved nogle enkelte gadenavne  kan man kun sige. Nogle sprogforskere tror at det hænger sammen med størrelsen på gaden. Det er ofte store brede gader med meget trafik, hvor man bruger .  I København hedder  det  på Amagerbrogade, på  Vesterbrogade, på Nørrebrogade og på Østerbrogade. Smalle gader hvor man står mellem husene , skulle med andre ord opleves mere ”i-agtige”, ifølge nogle teorier.  Men det kan altså være forskelligt fra by til by,  hvad indbyggerne faktisk siger om forskellige adresser. Nogle adresser bliver det lidt hip som hap, muligvis forskelligt fra person til person. I boligannoncerne står der sjovt nok næsten altid på.

Er du lige så nørdet som mig kan du læse en universitetsundersøgelse her: https://ebooks.au.dk/aul/catalog/download/348/235/1198-2?inline=1