Vi repeterede udtale fra sidste gang og lyttede til udtaleksempler fra bogen ” Pæredansk”
Vi kiggede på billeder af, hvordan man laver madretten” Svensk pølseret ”, og snakkede herfra om hvordan vi tror opskriften er.
Vi kiggede på en liste med udtryk der findes i vores bog på s. 150, under overskiften ” Några användbara danska uttryk”
vi kiggede på uregelmæssige verber, bogen s. 68.
Vi kiggede på en liste med udtryk der findes i vores bog på s. 150, under rubrikken ” Några användbara danska uttryk”.
Vi lærte mere om ubetonede endelser: Nemlig ”-et”, der bare lyder som et blødt d og ”-en” der bare lyder som n (måske med et lille udtydeligt ø-agtig ”e” foran).
Som lytteeksempel kiggede vi på Inger Christensens digt ”Alfabet”, som hun læser op med meget langsom stemme. Samtidig har hun netop dén udtale på endelserne, som er beskrevet ovenfor.
Vi øvede os i at spørge om vej i den fiktive by ”Lillerup”
Vi kiggede på uregelmæssige verber, bogen s. 68.
Her har man god hjælp af svensk grammatik, da bøjningerne minder meget om de svenske bøjninger.
Vi startede med at kigge på online-delen til vores kursusbog – øvelsen ligger i lektion 1 og svarer stort set til bogen s. 20. (Der er et par ord flere, men alle ord i bogen er i onlineøvelsen).
Der stå lidt om stød på s 11 i bogen. Vi læste videre på sproget. dk, samt hørte en lydfil fra Lisbeth Thorbogs: ”Dansk udtale i 49 tekster”
Stød kan være svært at lære at beherske, men er godt at kende til, da det giver en større forståelse for den danske sprogmelodi.
Fra dialektforskelle med stød-ikke stød til… århushistorier og humor:
Norgehistorer og århushistorier er ofte de samme. Vi læste nogle højt.
Som afslutning blev vi meget intellektuelle og diskuterede dansk humor i forhold til svensk ud fra Lita Lundquist bog ” Humorsocialisering. Hvorfor er danskerne ikke så sjove som de selv tror?”
Vi gennemgik de personlige pronomen – I finder dem på s. 134 i vores bog.
Vi lærte om udtale af e sidst i ord (lyder som et ubetonet ø, og kan være stumt i talesprog )
r , når det står efter vokal, påvirker vokallyden, men selve ’r’ kan ikke rigtig høres. ( Jeg former munden til ”skorrande r” – position , men siger ikke lyden aktivt). Det hedder vokalistisk r på fagsprog. Hvis I kan tysk, så minder det lidt om tysk udtale i ’arbeiten’
-er, når det er sidst i ord lyder som et kort ubetonet svenskt o eller å. Det øvede vi os i at udtale med et par danske børneremser.
Vi lærte møbler og præpositioner (på , i, under…). Bagefter beskrev vi det rum/værelse vi sad i for hinanden i Breakout rooms.
Som afslutning på lektion så vi en video om en mand, der bor i en husbåd.
24 marts blev stort set en gentagelse af indholdet nedenfor:
Vi startede med at helt kort repetere et par hilsefraser.
Så lærte vi om de to vigtigste danske diftonger: ai og oi
Ord som ”hej”, ”nej”, ”regn” , ”leg udtales cirka : [haj, naj, rajn, laj.]
Det vil sige at e+j/g giver diftongen ”ai ”
Ord som ”fløjte” og ”røg” udtales som [ flojte, roj.]
Det vil sige at ø+j/g giver diftongen [oi].
Der står lidt i bogen på s 28, samt hvis I slår op under ”e” og ”ø”.
Så lærte vi at tælle fra 1 – 100.
Tallene står beskrevet i bogen s 31 -33
Vi øvede os i at bestille grillmad på en Fynsk grillbar.
som afslutning lyttede vi til sangen: ”Hør den lille stær”
Teksten ligger blandt andet her: http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&mykey=160
Vi hørte Nannas udgave fra børne-albumet ”Åh Abe” – sangen er meget kendt så der findes flere versioner indspillet.
Øvelse fra bogen lektion 1, som vi tog online. (svarer cirka til den øvelse, der er i bogen på s. 20)
Vi læste sangen ”Hør den lille stær”. Derefter lyttede vi til en udgave sunget af Nanna fra børnepladen ”Åh abe”
Vi lærte ord for tøj og lavede rollespil med at købe tøj i en tøjbutik.
Lytteeksempler på vokalsænkninger: vi lyttede til: i der bliver til e, u der bliver til å (eller en lyd der minder om et kort svenkt o som i ”kommer”) og y der bliver til ø.
En masse forholdsord/ præpositioner bliver brugt forskelligt på dansk og svensk. Man bliver desværre nødt til at lære udenad udtryk for udtryk hvad det hedder. Heldigvis er det ikke en superalvorlig fejl, hvis man siger en forkert preposition.
Vi lyttede til en sang fra Katinka Bands nye album: Sangen hedder Rodebutik.
Præsentere sig for de andre. Forventninger og oplæg på kurset. Præsentation af bogen som vi bruger på kurset: ”10 lektioner i danska” af Helle Karmann
Blødt d (mjukt d) : tænk engelsk ”mother” men sæt tungen mod tænderne i undermunden/underkæben (tänderna i underkäken)
Sproghistoriske forskelle. Konsonanterne er ofte blevet blødere (mjukare) på dansk: Gælder efter vokal, ikke når det er første bogstav:
Mødes og hilse (träffas och hälsa). Der står lidt i bogen side 22.
Vi læste ” Prinsessen på ærten” i bogen s. 7
Bagefter fandt vi på spørgsmål til teksten og gennemgik de danske spørgeord (hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår, hvordan)
Vi startede lektion med at beskrive en dag ud fra en billedserie af en meget stresset kvinde med et kontorjob. Bagefter forestillede vi os også dronning Margrethes dag.
Vi så denne lille video med dronningen:
Vi læste højt fra bogen, teksten ”Det ville glæde…” af Klaus Rifbjerg, s 110
Vi nåede kun de første par sætninger i grammatikøvelsen med præpositioner, så vi kigger på den igen næste gang.
Vi gennemgik flere danske diftonger. Se bogen s 28, samt under respektive bogstav i bogens gennemgang af alfabetet.
ord med o /å + g: g udtales ca. som u
Ord med (kort) vokal + v : v udtales ca. som u
a + g: lyder som [ au] i sammensatte ord (exempelord flagga och flaggstång: det hedder et flag [fläh] men flagstang [flaustang] )
Vi lyttede til tal fra denne hjemmeside : https://danskherognu.dk/2/lyt-og-forsta/pa-cafe-rose : I kan selv lytte til øvelsen via linket, samt finde flere andre øvelser.
Vi gik I break-out-rooms og øvede os i at bestille mad på en grill-café
Som afslutning kiggede vi på en kort ordliste med almindelige ord er er gode at kunne