Udtale:

Vi gik videre med udtale af ”e” i forskellige kombinationer i de danske bøjningsformer: ( I ved substantiver og verber og deres endelser)

Dansk har meget mere tryk på starten af ordet end svensk har og resten forsvinder.

Vi trænede på at -et i slutningen af ord lyder som et blødt d, måske med en lille æ-agtig lyd foran: huset=  hus-∂ eller husø∂

når vi taler om datid lyder endelsen -ede som to bløde d’er efter hinanden: hoppede =hopp-∂-∂ (eller hoppø∂ø  hvis man udtaler e’erne lidt) Al energi (altså tryk) i ordet skal ligge i starten og e’erne skal sluges helt eller næsten helt .

På samme måde kan e også blive helt stumt i ord som bilen, katten etc: bil -n katt-n

Som et eksempel lyttede vi til digtet Alfabet af Inger christensen: Hun taler laaangsomt,  og man kan høre hun er gammel i optagelsen, men hun sluger stadig e’er på den karakteristike danske måde, selvom tempoet er lavt: så I kan høre hvad der sker tydligere end i normalt taletempo:)

Præpostiononer:

Vi kiggede på et billede af den kendte danske kunstner Katrine Ærtebjerg og beskrev hvad vi kunne se ( Vil du se mere kunst så er John Kørner, Tal R og Frederik Næblerød gode bud at surfe på.

Konversation:

Vi gik på fiktiv  restaurant og fandt frem til hvad tjeneren og de spisende gæster sagde til hinanden

Udtale:

Vi repeterede udtale af ’ -er’  samt ’-ere’ i slutningen  af ord (for eksempel en lærer, flere lærere ).

Grammatik:

Verber: (Udsagnsord hedder det med de gamle danske fag-termer): se bogen s 67.

Du kan i princippet udskifte de svenske bøjninger med bogstavet  ’e’

En vigtig forskel, som ikke står i bogen,  er at dansk imperativ  altid hedder helt korte former  (imperativ = formen som  vi giver ordrer med):

læs, skriv, kom; gå –  kort som på svensk

hop, dans, gymnastiser – uden endelsevokal, hvor svensk har ’a’

Vi øvede også modalverber s  84

Lytteøvelse:

Herefter kiggede vi på et par videofilm  (link er sendt per mail)

Konversation:

Vi  øvede os i at beskrive de rum vi sidder i, samt ordforråd til dette.

Grammatik:

Vi kiggede  på hvordan man bøjer substantiver, bogen s.  15-17

I princippet er  det som på svensk ,  men lidt mere enkelt, då vi har færre forskellige endelser på substantiverne. Dansk har dog ikke ’dubbel bestämning’ som på svensk: dvs ”den gul bil_ ”  på dansk – ” den gula bilen” på svensk.

Udtale:

Så gik vi videre og kiggede på udtalen af nogle ad de endelser som opstår i de forskellige bøjninger: Nemlig  hvordan udtales -e i slutningen af ord? og hvordan lyder -er? For at træne dette læste vi bland andet remser  fre en moderne børnebogsklassiker. Vi repeterer dette  næste gang

Konversation:

Vi øvede os i at finde  rundt i den fiktive by Lillerup, og spørge om vej.

Sangtekst:

Sidst men ikke mindst hørte vi den klassiske børnsang ”Hør den lille stær”

Udtale:

Vi  gennemgik  diftongen på a+g: den lyder som [au]

Det specielle med denne diftong er at den ikke er4 der altid, men opstår i sammensætninger:

Det hedder dag, med det danske a der lyder næsten som en et svensk ä. Men daglig udtales c.a. som [dauli].

Ord der starter på af- får også denne diftong: afsked, afstand, afmontere.

Svenske ord der starter  av- med hedder med andre ord ofte detsamme på dansk. Bare start med at sige [au] og så resten af ordet som du kender det fra svensk. Så kan det sagtens være at det er sådan det faktisk hedder på dansk ( dvs våga testa och gissa:)

Vi lavede også en samlet repetitionen på alle diftongerne.

Høreforståelse:

Vi lyttede til Lars Mikkelsen der læser en forkortet udgave af Store Claus og Lille Claus:

Bagefter  læste vi lidt ef eventyret i vores bog, 10 lektioner i dansk: Læs gerne videre selv.

Historien starter i kapitel 4 og fortsætter i kapitel 5

Ordforråd:

Sidst men ikke mindst lærte vi ordforråd om tøj (kläder) og farver (färger), og lavede rollespil om at shoppe.