Kultur:

Miniföreläsning/bildkavalkad med danska traditioner och högtider. Danmarks nederlag i 1864, då stora delar av Jylland blev tyskt, har haft stor betydelses för dansk kulturell identitet (och vår utrikespolitik har också påverkats) och bland annat hur vi firar jul. Jag gör et eget litet uppslag med intressanta artiklar på detta tema.

Uttal:

Uppsummering av uttal vi haft på kursen – genomgång av dokumentet ”Elins guide til dansk udtale”

Sista  steg  i guiden – efter reducerade e-ljud som vi ju jobbat med – är danskt talspråksuttal, där vi drar ihop ljuden riktigt mycket ( tänk på hur tex  stockholmskan  säger: ”hur är det med dig?” som ”hureremedej?” danskan håller på med liknande ihopdragningar;  vi har  ljud som försvinner ock växer ihop i var och varannan mening) Denna sång är ett fint exempel på sådant uttal:

Sammanfattning:

Genomgång av vad vi annars haft för oss som reflektioner på kursen

Falska vänner:

Som avslutning spelade vi ett litet onlinespel med falska venner: dvs ord som låter samma, men som är olika.

Udtale:

Vi gik videre med udtale af ”e” i forskellige kombinationer i de danske bøjningsformer: ( I ved substantiver og verber og deres endelser)

Dansk har meget mere tryk på starten af ordet end svensk har og resten forsvinder.

Vi trænede på at -et i slutningen af ord lyder som et blødt d, måske med en lille æ-agtig lyd foran: huset=  hus-∂ eller husø∂

når vi taler om datid lyder endelsen -ede som to bløde d’er efter hinanden: hoppede =hopp-∂-∂ (eller hoppø∂ø  hvis man udtaler e’erne lidt) Al energi (altså tryk) i ordet skal ligge i starten og e’erne skal sluges helt eller næsten helt .

På samme måde kan e også blive helt stumt i ord som bilen, katten etc: bil -n katt-n

Som et eksempel lyttede vi til digtet Alfabet af Inger christensen: Hun taler laaangsomt,  og man kan høre hun er gammel i optagelsen, men hun sluger stadig e’er på den karakteristike danske måde, selvom tempoet er lavt: så I kan høre hvad der sker tydligere end i normalt taletempo:)

Præpostiononer:

Vi kiggede på et billede af den kendte danske kunstner Katrine Ærtebjerg og beskrev hvad vi kunne se ( Vil du se mere kunst så er John Kørner, Tal R og Frederik Næblerød gode bud at surfe på.

Konversation:

Vi gik på fiktiv  restaurant og fandt frem til hvad tjeneren og de spisende gæster sagde til hinanden

Udtale:

Vi repeterede udtale af ’ -er’  samt ’-ere’ i slutningen  af ord (for eksempel en lærer, flere lærere ).

Grammatik:

Verber: (Udsagnsord hedder det med de gamle danske fag-termer): se bogen s 67.

Du kan i princippet udskifte de svenske bøjninger med bogstavet  ’e’

En vigtig forskel, som ikke står i bogen,  er at dansk imperativ  altid hedder helt korte former  (imperativ = formen som  vi giver ordrer med):

læs, skriv, kom; gå –  kort som på svensk

hop, dans, gymnastiser – uden endelsevokal, hvor svensk har ’a’

Vi øvede også modalverber s  84

Lytteøvelse:

Herefter kiggede vi på et par videofilm  (link er sendt per mail)

Konversation:

Vi  øvede os i at beskrive de rum vi sidder i, samt ordforråd til dette.

Grammatik:

Vi kiggede  på hvordan man bøjer substantiver, bogen s.  15-17

I princippet er  det som på svensk ,  men lidt mere enkelt, då vi har færre forskellige endelser på substantiverne. Dansk har dog ikke ’dubbel bestämning’ som på svensk: dvs ”den gul bil_ ”  på dansk – ” den gula bilen” på svensk.

Udtale:

Så gik vi videre og kiggede på udtalen af nogle ad de endelser som opstår i de forskellige bøjninger: Nemlig  hvordan udtales -e i slutningen af ord? og hvordan lyder -er? For at træne dette læste vi bland andet remser  fre en moderne børnebogsklassiker. Vi repeterer dette  næste gang

Konversation:

Vi øvede os i at finde  rundt i den fiktive by Lillerup, og spørge om vej.

Sangtekst:

Sidst men ikke mindst hørte vi den klassiske børnsang ”Hør den lille stær”

Udtale:

Vi  gennemgik  diftongen på a+g: den lyder som [au]

Det specielle med denne diftong er at den ikke er4 der altid, men opstår i sammensætninger:

Det hedder dag, med det danske a der lyder næsten som en et svensk ä. Men daglig udtales c.a. som [dauli].

Ord der starter på af- får også denne diftong: afsked, afstand, afmontere.

Svenske ord der starter  av- med hedder med andre ord ofte detsamme på dansk. Bare start med at sige [au] og så resten af ordet som du kender det fra svensk. Så kan det sagtens være at det er sådan det faktisk hedder på dansk ( dvs våga testa och gissa:)

Vi lavede også en samlet repetitionen på alle diftongerne.

Høreforståelse:

Vi lyttede til Lars Mikkelsen der læser en forkortet udgave af Store Claus og Lille Claus:

Bagefter  læste vi lidt ef eventyret i vores bog, 10 lektioner i dansk: Læs gerne videre selv.

Historien starter i kapitel 4 og fortsætter i kapitel 5

Ordforråd:

Sidst men ikke mindst lærte vi ordforråd om tøj (kläder) og farver (färger), og lavede rollespil om at shoppe.

Grammatik

Vi kiggede på pronomen – bogen s. 134.

Det vigtigste at huske (=komma ihåg) :

Svensk Ni hedder I. (Som høflighedsform anvendes 3. person pluralis som på tysk: De/Dem.  Men det er som på svensk – vi bruger stort set du hele tiden)

Er Hedder jer

Er/ett/era osv heder jeres

Honom hedder ham

Udtale

Mere om diftonger:

g udtales som u efter  vokalerne  o og å  :  bog [båu] – Åge [åuø] (= namnet Åke på svenska)

v udtales også som u efter (korte) vokaler. Hvis vi vil tale tydeligt kan det blive mere som et v.

Vi repeterer dette næste gang samt snakker om a-diftonger

Se bogen s 28, samt under respektive bogstav i bogen.

Tal (1-2-3)

Lytteøvelse fra danskherognu

Konversation/mere tal: Bestille/betale på grillbar.

Lytteøvelse

Tilsidst så vi film med Bamse og Kylling

Ordforråd:

Vi startede med repetition af hilsefraser og lærte flere lignende fraser i samme stil: Se fil sendt per mail.

Udtale:

Dansk har mange diftonger: diftong betyder at der er to vokallyde i der ”sidder sammen som 1 lyd”:

De vigtigste er:

Ord der staves med ej og eg lyder som [ai] (næsten altid)

øj og øg lyder som [oi] (også næsten altid)

Det danske talsystem:

Danske tal bygger på et gammelt 20-talssystem. Se bogen s. 31-33. Det er  egentlig ikke vigtigt at forstå logikken – men morsomt at kende til den. Mit råd er at træne tallene som om det var et sprog der lå længere fra svensk. Vi lærte en remse som danske børn siger når de bader i havet etc:  (Hold hænder og hop mens du siger 10-20-30-40-50-60-70-80-90-100. Dyp  dig så lagt ned du tør på 100 )

Prinsessen på ærten:

Tilsidst læste vi Prinsessen på ærten, bogen s. 7

Vi lærte et par udtryk om vejret (vädret) og øvede os  i at sige:  jeg kan lide/ jeg kan ikke lide… regnvejr

(jag gillar/gillar inte)

Her er hvad vi lavede  vores første lektion

• • Gennemgang af funktioner på zoom
  • Virtuelt mingel
  • Forventninger og kommende indhold på kurset.
  • Alfabetet: j hedder [ jå∂],  å kommer sidst. Resten er cirka som på svensk.

Udtale:

• Blødt d (mjukt d) : tænk engelsk ”mother” men sæt tungen mod tænderne i undermunden/underkæben (tänderna i underkäken)
• ’u’ udtales som i ande europæiske sprog: som  for eksempel tysk u eller fransk ou
• Konsonanterne er ofte blevet blødere (mjukare)  på dansk:
  • p er blevet b: Gapa→ gabe, köpa→ købe
  • k er blevet g: Kaka→ kage, bok→ bog
  • t er blevet til d:gata→ gade, heter → hedder

Ordforråd:

Mødes og hilse   (träffas och hälsa). Bogen side 22

Danske tal 1-10 .