Idag havde vi grønlandstema: Vi lavede en quiz fra DRs hjemmeside. Vi så klip fra en artikel om unge grønlændere som høreforståelse. Vi så også på traditionelle tatoveringer og hørte ganske lidt om Knud Rasmussen.
Tilsidst lavede vi en brainstorm/ oversigt over hvad vi har været igennem i løbet af foråret, og reflektere lidt over kurset. Vi snakkede også om hvilke muligheder der er til efter sommer.
Vi lærte mere om A udtale. reglerne er komplekse, og afhænger af hvilke konsonanter der kommer efter a.
Vi hørte et par sange som eksempel
vi snakkede lidt om dansk kanon-feber og læste en tekst om dansk identitet efter 1864: https://videnskab.dk/kultur-samfund/1864-gav-danskerne-mindrevaerdskompleks
Vi så en lille film om det danske pausesignal fra radioen: https://www.dansksproghistorie.dk/34
Vi kiggede på forskellen i brugen af det/der på dansk. Det står i vores bog på side 18. Ordene er ubetonede i normal tale, så det er mest på skrift det bliver tydeligt om man har valgt korrekt. (”Det”udtales ofte [de] mens ”der” lyder som [dah]). Valget mellem det/ der er ikke noget man for eksempel lærer i folkeskolen som dansker – vi gør det bare – så der er tale om ret avanceret grammatik.
Vi kiggede på fordumsfulde instagram-memes om jyder kontra københavnere, hørte ”Jylland mellem tvende have” og så en video med karikerede forestillinger om københavnere: Vi læste også lidt i Berlingske tidende som bland andet handler om synen på Jylland som et arv fra romantikken og diskuterede regionale forskelle/fordomme.
Vi læste dogmeregler og så den klassiske kortfilm ”Det perfekte menneske” af Jørgen Leth.
Bagefter fandt vi på spørgsmål til filmen.
Vi hørte også lige hurtigt sangen”Hvorfor er Lykken så lunefuld” af Karen Jønsson: (dansk sanger og komponist som også boede og virkede i Stockholm i en periode, til sin død i en alder af kun 33).
Som afslutningen kiggede vi på noget dansk grammatik:
hvis eller om, samt når eller da
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/det-perfekte-menneske
Vi havde i princippet Jyllandstema og startede med en klassisk reklame fra JYSK, der fra starten hed Jysk sengetøjslager: Jysk betyder ”jylländsk” på dansk og Larsen Larsen som grundlæggeren hedder, er på mange måder det danske svar på Ingvar Kamprad (IKEA I ved). Reklamen skrev historie da den kom, fordi han brugte sig selv og ikke en smuk (kvindelig) model.
Bagefter læste vi en tekst om en ung bonde/+ så den tilhørende video, fra vores referencebog.
Vi snakkede også om dialekt og lokale stereotyper. Vi så derfor også en video hvor Michael Ejstrup efterligner dialekter (link og transkribering kommer pr. mail) Vi talte også kort om de eventuelle (gamle sproghistoriske)ligheder mellem jysk og engelsk, og så en sang fra The julekalender – mega klassisk humor/ voksenjulekalender på 24 afsnit, der bliver sendt hvert år igen. (På dansk TV2 – men YouTube er fuld af klip så I kan også bare surfe på dette).
Sidst men ikke mindst prøvede vi at kigge på de to modalverber skal/vil:
Modalverber og deres brug, samt forskellen på svensk og dansk, er et emne, der bare bliver mere komplekst, jo mere man tænker over det (og tro mig, jeg har tænkt længe og grundigt) En research i mine mange forskellige sprogbøger – nogle skrevet af prominente sprogspecielister og akademikere, andre skrevet af dedikerede sproglærere – viser at det for det første er forskelligt hvilke ord man tager med på listen over modalverber. For det andet undgår alle mine svenskdanske kilder mere eller mindre konsekvent at behandle emnet andet end helt i korthed og springer vigtige aspekter over. Min konklusion: Forfatterne tænker at de hellere vil være på den sikre side og bare skrive mindst muligt. Men jeg mailer det jeg selv er kommet frem til og håber det hjælper jer på vej 🙂
Dette var officielt sidste gang på holdet – men en del af os fortsætter. Derfor rundede vi ikke så tydeligt af som jeg normalt gør på mine hold. Jeg vil sige et stort TAK, til jer der ikke fortsætter! Håber I har lært en masse og får glæde af jeres danskkunskaber fremover:)
Vi startede med en svensk tekst faktisk – om kulturforskelle på hvilken relation vi har til vores sprog i Danmark og Sverige.
Så kiggede vi på svecismer i dansk. Mens alle har travlt med at bekymre sig over den engelske påvirkning af dansk, sniger svensksproget påvirkning sig over Øresund.
Herefter snakkede vi om grammatik, med fokus på om/hvis (der jo begge hedder ’om’ på svensk):
Når der udtrykkes tvivl, er det om:
Jeg ved ikke om hun er 17 eller 18 år?
(Här kan du göra ”huruvida-testet” och prova om det skulle funka att säga huruvida på svenska – men eftersom huruvida är ett lite formellt/gammalt ord som vi kanske inte säger så ofta, så hjälper det kanske inte så mycket? Men man kan också testa med whether or not)
Når der er tale om en betingelse ( ett villkor) er det hvis:
Hvis hun er 18, så kan hun få kørekort
”Olympisk” af bandet Ganger. Hør den online, den er mega god:)
Om stumfilmsstjernen Asta Nielsen. (Forresten boede hun en periode i Malmö som barn. På Humlegatan)
Filmen og meget mere om Asta Nielsen her:
https://www.stumfilm.dk/temaer/asta-nielsen-bosslady
Konversation om film og serier.
Først talte vi om at vi har været de fleste punkter om kring udtale igennem og lavede en kort opsummering om de overordnet vigtigste pointer.
Så var vi inde på temaet ”være inviteret til middag hos nogen”. Vi læste og lyttede til en tekst med 3 mennesker, der snakkede om nethandel, mens de spiste god portugisisk mad.
Vi stiftede også bekendtskab med Emma Gad, som skrev en bog om etikette – Takt og Tone – for over 100 år siden. Hun er stadig er kendt. Selvom mange ikke har læst bogen, ved de fleste hvem hun er. Vi så en ” ”trailer” for en slags teaterforestilling om hende. Desuden lavede vi konversationsøvelse om at være til middagsselskab.
Vi så også en tekstet video om noget helt andet. Nemlig sprogeksperten Michael Ejstrup, der talte om sprogets foranderlighed.
Vi snakkede om vokalsænkninger: Det vil sige at vil udtaler nogle ord som de var stavede med en anden vokal.
Så snakkede vi om fastelavn og læste om danskernes chock i mødet med svenske semlor. I øvrigt én af de allemest læste artikler på DR i ugen der gik:
https://www.dr.dk/mad/artikel/udenlandsk-fastelavnsbolle-er-blevet-et-kaempe-hit-folk-syntes-den-var-maerkelig-i
Vi øvede os også i at snakke om hvad vi har spist og tidsudtryk:
Vi var på madfestival og så små videos fra Så kan du lære det.
Vi lærte om ordstilling – der er den samme ordstilling på dansk og svensk når man kigger på reglerne overordnet set: men der er også mange små forskelle. Se kursusbogen s 166.
Der er også andre udtryk/ordstilling ved komplimenter, så det lavede vi en konversationsøvelse om.
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/haandbold/
Lyt mere her hvis du har flash: http://basby.dk/A/A-oversigt.html
Video fra vores ekstramateriale: Så kan du lære det.
Konversationsøvelse om fritidsinteresser.
Idag havde vi lidt forskelligt på programmet
Repetition af ubetonede e i slutningen af ord: vi lyttede til lydfiler fra ” veje til dansk”. Link sendes på mail: Pointen er at for eksempel et ord som ’ny’ lyder ret kort og med e på ’nye’ kan det godt bare lyde som at man holder y-lyden længere tid.
Vi gik herefter videre med det danske stød. Det er meget indviklet at redegøre for hvornår der er stød i et ord: Har man dansk som modersmål laver man oftest stød ubevidst og kan ikke forklare hvornår.
Men: stød i dansk er oftest parallel med accent 1/ akut accent i svensk. Det er jo ret sjovt. For at forklare hvordan lyden fungerer kan du træne på at sige som et får der siger Mæ-æ-æ-æh og så kun lave 1 kort mæ’. (danske får siger ikke bæ. Det betyder nemlig ’bajs’). Bogen s 11
Suzanne Brøgger har en tekst i vores bog. Hun er også aktuel nu med en ny udgivelse, og hendes tekster kan opleves i teaterform, i forestillingen Eros. Vi læste derfor hendes tekst i bogen, kapitel 3 s 45, samt lyttede til sang/lydfiler (søg på Eros og Jeanett Albeck for at finde soundtrack til teaterforestillingen på for eksempel spotify. Vi hørte starten af ”haven” og ”Hvorfor bliver de ved med at danse”)
Vi snakkede videre om ordforråd, og øvede os i helt enkle ord, som at ”först… sedan… ” hedder ”først…så…” på dansk, og at ”efteråt” hedder ”bagefter”. Herefter skulle vi i mindre grupper forestille os en almindelig dag for dronning Magrethe. Plejer (brukar), tit (ofta) , og nogle gange (ibland) er andre gode gloser.