Vi startede igen lektionen med en lyttediktat.
Herefter tog vi en repetition af de danske diftonger:
Vi snakkede om at diftongerne [ai] og [oi] jo kan staves med med både j eller g (hej rimer på jeg og høj rimer på løg): det vil sige at et skrevet g kan udtales mere som et [ j ]eller et [i].
I resten af de danske diftonger kan vi sige at vi i mange ord udtaler skriftsprogets g mere som et danskt [u] eller et [w]. Bog bliver til [båu], lagkage bliver til [Lau-ka-ø] (eller oftest bare [lau-kaa]). På samme måde kan v også udtales som [u] eller [w] i ord som brev og syv.
Herefter repeterede vi udtale af danske ord-endelser med -er: Et ord som biler lyder cirka som [bil-o] eller [bilå], dvs -er udtales som noget der minder om et kort o. I et ord som danskere bliver endelsen til en dobbeltlyd, dvs lidt som to korte o, der glider sammen.
Som afslutning lavede vi høreforståelse med video, og øvede os i selv at turde at snakke lidt, med øvelsen ”den hemmelige ting”. (Forklar en ting i rummet hvor du sidder – de andre skal gætte hvad det er)