Fastelavn

Den  danske udgave af ”fastlag” og karneval hedder fastelavn og er i dag først og fremmest børnenes fest, hvor man klæder sig ud og slår katten af tønden, dvs slår med en kølle/et baseballbat  på en trætønde fyldt med slik, til den går stykker og alle børn kan få sig en slikpose. Den som slår tønden i stykker bliver kattekonge, fordi i gamle dage var der en levende kat i tønden:-(

På Amager, hvor jeg er vokset op, er der i øvrigt stadig tradition for at voksne slår katten af tønden til hest, men det er vidst ret unikt.

Der bliver også spist fastelavnsboller (den danske udgave af semlor – denne typiske bolle fik selvfølgelig wienerbrødsdej engang i 1800-tallet da Danmark gjorde wienerbrødet til sit eget)

Børnene rasler: Man går klædt ud og ringer på dørene og ber om slik og synger en særlig sang:

Fastelavn er mit navn

Boller vil jeg have

Hvis jeg ingen boller får

så laver jeg ballade

Søg på Spotify,  iTunes, Youtube eller lignende på ”fastelavn er mit navn” så burde du få en masse hits frem.

Børnegården Mågevænget blev klogere på fastelavn”Børnegården Mågevænget blev klogere på fastelavn” by sonderborgdk is licensed under CC BY 2.0

Vi har også fastelavnsris, der minder meget om svenske påskeris, men pyntet med slik, serpentiner, små masker/katte etc. I det hele taget er det sjovt hvordan  nogle fastelavnsskikke minder om svensk påske.

Det er også almindeligt med voksenkarneval i mange byer, men det er en anden snak.

Her er et par links, hvis du vil  læse mere:

Det historiske:

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-slar-vi-katten-af-tonden

https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/fastelavn/

Opskrifter på forskellige fastelavnsboller:

https://www.alt.dk/emner/fastelavnsboller

 

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *